Tjek dit dæktryk
Der er to gode grunde til at have tjek på dæktrykket; brændstoføkonomien og sikkerheden.

Hvis din bils dæktryk er for lavt, så bruger bilen for meget brændstof. For jo lavere dæktryk, jo mere energi skal bilen bruge for at komme frem og dermed jo større brændstofforbrug.
Selv om dæktrykket kun er lidt for lavt, så bliver det hen over et år alligevel til en del kilometer, som man kunne have kørt ekstra, hvis dækkene var korrekt pumpet.
Desuden kan dæktrykket blive så lavt, at sikkerheden kommer i fare. Ved forkert tryk – både for højt og for lavt - bliver dækkenes vejgreb forringet, og dermed bliver bremselængden længere, og der er risiko for, at bilen skrider.
På biler produceret efter 2014, er der ved lov monteret en dæktryksmåler. Nogle af disse viser dæktrykket i bilens display, mens andre kun kommer med en alarm, hvis trykket er meget ændret, som fx i tilfælde af en punktering. Så på disse biler og på biler produceret før 2014, er det en god ide jævnligt selv at måle dæktrykket.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du måler din bils dæktryk, så kan du få hjælp hos os. Her kan du også få hjælp til, om dækkene har tilstrækkeligt slidmønster, så de overholder lovgivningen. Hvis du har brug for nye dæk, så hjælper vi selvfølgelig også med det.
Kører du på vinterferie i udlandet? Så er det en god idé at forberede både bil og udstyr, inden turen går syd- eller nordpå. Vinterkørsel i Europa og Skandinavien kan byde på både sne, is, lange motorvejsstræk og store temperaturforskelle – og det stiller krav til bilen.
Læs mereKulde, frost og sne stiller ekstra krav til både bil og bilejer. Med få enkle forholdsregler kan du øge sikkerheden, skåne bilen og undgå unødige problemer i vintermånederne.
Læs mereDet danske vejr er hårdt ved bilens metal, som påvirkes af både vand på vejene og saltning i vinterperioden. Heldigvis kan du selv aktivt modvirke nedbrydningen og forlænge bilens levetid ved at få den undervognsbehandlet.
Læs mere